Byggeprojekter er ofte komplekse og kræver indgående forståelse for samspillet mellem byggeriets parter.
I Schedio har vi stor erfaring både fagligt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Vores brede kompetencer og høje faglige niveau er drevet af en samvittighedsfuld lyst til hele tiden at levere og udvikle kompetent rådgivning og solide bygbare byggeprojekter – fra behovsafdækning og programmering over detailprojektering til udbud, udførelse, aflevering og drift.
Vores ydelser sigter mod begrebet Client Construction Management, hvor vi som sparringspartner hjælper en bygherreorganisation med at opbygge de fornødne kompetencer til selv at varetage den ledende og koordinerende rolle i ethvert forløb. Som bygherrerådgiver arbejder vi for at sikre bygbare projekter inden for realistiske budgetter og tidsplaner.
Vi tror på tillidsbaserede samarbejder bygget på tæt og åben dialog. Og fordi vi er et lille firma, møder vores kunder de samme ansigter gennem alle projektfaser. Samtidig har vi et bredt netværk at trække på, så klienterne får netop den rådgivning, de har behov for.